STÆRKT HOLD

Jeg blev glad da 1. holdet mod KFUM tikkede in på min fjernskriver, for det ser ud til at være det stærkeste hold vi kan stille med i øjeblikket med de skader vi har. For at spare trænerteamet for bekymringer om hvordan startopstillingen skal være kan alle nu her se hvordan vi starter.Trænerteamet kan dog ændrepå dette hvis en enkelt spiller skulle have fået det forkerte ben ud af sengen (helst sin egen), har sovet dårligt elller på anden måde ikke er fit for fight.

 

UGENS KAMPE I KS

7

Fr

21-09-18
Kl. 20:00

HB

Tårnby FF

Kunst, Fælledparken

7

22-09-18
Kl. 14:00

NB Bornholm

Husum Bk.

Nexø Stadion

7

22-09-18
Kl. 15:00

Bk. Skjold

KFUM

Kunst, Fælledparken

7

22-09-18
Kl. 15:00

FB

B 1903 2

Kunst, Jens Jessens Vej

7

22-09-18
Kl. 15:15

IF Føroyar

PI Fodbold

Kunstbane 2, Kløvermarken

7

22-09-18
Kl. 15:30

KB 2

Rønne f.B.

Kunst, KB, P. Bangs Vej

7

Ti

25-09-18
Kl. 20:00

Hvidovre IF 2

FK Prespa

Kæmpernes Arena

SPILLERNE LADER OP

Alle er jo interesseret i hvordan vejret bliver lørdag, så jeg har været i kontakt med en meterlokeolog (vejrmand) som her kommer med sin forudsigelse.

 

KRAMMEPOLITIK

Jeg er journalist, fotograf og redaktør på det uafhængige medie skjoldfan.dk. Her forsøger jeg så neutralt og objektivt som muligt at skrive om hvad der foregår omkring Skjolds 1. hold. For at kunne dette er det naturligvis nødvendigt for mig ikke at lade mig påvirke af andres meninger. Og der er nok der vil påvirke mig. Lige fra selvros, selvpromovering og hvide løgne til bestikkelse og hvidvask og det der er værre. Derfor er det nødvendigt for mig at omgås Skjolds spillere, trænere m.v. med den største forsigtighed. For at undgå enhver form for mistanke om ”Foul Play” har jeg derfor efter henstilling fra Dansk Pressenævn og Dansk Folkemindesamling besluttet ikke længere at give krammere til spillerne, da dette kan sende et forkert signal.

Dette gælder både før, under og efter kampen. Imidlertid er der spillere som jeg har kendt i mange år, og derfor vil jeg fortsat give et kort håndtryk til de spillere som ønsker det. Det er egentlig en ordning som passer mig meget fint da et kram flere gange har pumpet luften ud af mig, ligesom jeg også har mistet balancen. Hvis Skjold skulle vinde over KFUM vil jeg dog undtagelsesvis give spillere et lidt mere fast håndtryk og ønske til lykke med sejren,

For ligesom at slutte ordentligt vil jeg her benytte lejligheden til at give et Godnatkram og et Gruppekram, men herefter er det slut med bjørnekrammere fra min side.

 

Til slut et billede på hvad der sker hvis man parrer et piskeris med en engel.

HJEMMEGUDSTJENESTE

Som sædvanlig var jeg i kirke søndag. Desværre var der ingen Skjoldere at tænde lys for. Jeg håber på et flammehav på søndag. Jeg kiggede nøje om jeg kune se nogle fra KFUM, men jeg så ingen. Og fremmødet var også denne søndag i kirken begrænset. Jeg talte bagefter med præsten som sagde at der kom færre og færre i kirke om søndagen, da mange holdt gudstjenesten hjemme

Det foregår på den måde at der i løbet af ugen fremsendes en DVD med Gudstjenesten, og samtidig sendes en flaske altervin og nogle oblater så man også hjemmefra kan deltage i nadveren.

Når så det bliver søndag samles hele familie foran husalteret (TV-apparatet), DVD`en startes og man er klar til indgangsbøn, bønner, salmesang og præstens prædiken. Man behøver ikke salmebøger da teksterne til salmerne kan ses på skærnen. Man sidder meget bedre end på de hårde kirkebænke og sparer transporttid. En løsning som breder sig mere og mere.

DÅB, BEGRAVELSE OG BRYLLUP

Også dåben kan nu foregå hjemmefra. Det sker via Skype, og når præsten går i gang med dåbshandlingen kan man gå ud til håndvasken og selv pøse noget vand i hovedet på barnet. Familien står så klar med et håndklæde til at tørre barnet. Og man kan direkte gå i gang med dåbsmiddagen.

Begravelser kan nu også ske hjemmefra. Når et familiemedlem dør kan man låne en hjemmebrænder, således at man selv kan brænde afdøde og komme asken i en urne. Urnen placeres foran TV´et og man starter begravelses – DVD´en. Efter gudstjenesten kan urnen stilles på kaminhylden eller asken spredes hvor man har lyst til det – pas dog på vinden!

Bryllupper er jo noget som mest foregår i TV-udsendelse nu om dage, men det kan også arrangeres som et hjemmebryllup

JEG ER BLEVET KLOGERE

Vi har mødt KFUM mange gange i årenes løb, og jeg har hver gang i min optakt kommet med ukristeligt sjove vittigheder om KFUM med henvisng til tro, engle og de himmelske magter. Det er sket ud fra den opfattelse at KFUM stod for ”Kristelig Forening for Unge Mænd!”.

Jeg har nu ved en nærmere research fundet ud af at det er helt forkert, da det står for ”Kun For Utilpassede Mænd”! Og det giver jo en helt anden mening, og sætter ligesom tingene på plads. For jeg synes aldrig der har været noget kristeligt eller medmenneskeligt over deres optræden på banen. Tværtimod har de været brutale og hårdhændene overfor Skjolds fløjlsspillere. Og der er vist kun en ting de tror på – og det er at de vil vinde. Så alt i alt er de mere utilpassede end kristne. Så det er med denne opfattelse at jeg går ind til denne kamp.

HJERTET PÅ RETTE STED

Som sagt har vi mødt KFUM mange gange. Jeg må indrømme at jeg bedst kan lide at komme i Emdrupparken, da man der altid kan få en velristet pølse. Men nu foregår kampen på Skjolds hjemmebane på Skjolds Park, så jeg må nøjes med en hjemmesmurt madpakke og lidt selvblandet frugtsaft. Jeg lover at skrue helt op for min pacemaker så jeg fra min plads i logen kan heppe uhæmmet på Skjold uden risiko for at få hjertestop. Det kan da godt være at hjertet springer et par slag over hvis Skjold scorer, for det sker desværre ikke så tit det sker, at hjertet helt har vænnet sig til det.

2 ROBUSTE HOLD

Det er 2 af Københavnsseriens mest robuste og jævnbyrdige mandskaber som mødes. De ligger placeret som henholdsvis nr. 5 og 6 i rækken, begge med 11 point. De er blandt de 4 hold i KS som der kun er scoret 4 mål imod. Til gengæld har der ikke være Ronaldolignende tilstande i den modsatte ende af banen, da KFUM har scoret 9 mål og Skjold 8.

Så et enkelt mål kan meget let blive afgørende i denne kamp. KFUM har i denne sæson holdt modstanderne fra at score i 4 kampe, det samme som Skjold. Skjold har holdt målet rent i de 3 seneste kampe, og det er jo et godt udgangspunkt.

Hvis Skjold skal vinde skal de udvise større skarphed i angrebsspillet. Det spillemæssige har været fint i alle kampe, men det er mål som afgør om man vinder.

 

VI ER KLAR

FULL POWER

PUMPET OP

Dette bliver ikke en kristelig begivenhed, men ”A hell of a fight” , hvor der bliver kæmpet om hver bold, kæmpet om hver meter af Skjolds Park. Så på med kedeldragten og vær klar til at give den ”Full Power”. Det er en yderst vigtig kamp. Så der kræves en helt særlig indstilling fra Skjolds spillere

Jeg håber at vi kan stille med et slagkraftigt hold, for der bliver brug for alle ressourcer hvis vi skal vinde denne kamp.

 

Held og lykke.




 

MIDT I EN PROCES

VIKTOR

Skjold har nu spillet 4 turneringskampe. Det har givet 2 sejre, 1 uafgjort og 1 nederlag. Det er måske tidligt at komme med en bedømmelse af holdet efter kun 4 kampe, men med baggrung i den seneste kamp som gav en flot sejr over Føroyar vil jeg alligevel gøre det mens det kan gøres positivt.

Lige fra jeg overværede den første træning, og flere efterfølgende træninger, samt træningskampe, var jeg positivt overrasket over hvor meget anderledes tingene var blevet. Jeg har tidligere skamrost både spillere og trænere, så det vil jeg ikke bruge tid på her. Hvis du ikke kan få nok af ros kan du jo gå tilbage i arkivet og læse mine indlæg.

Vi har i 2 kampe holdt målet rent – og vundet. Vi har i 2 kampe scoret for lidt og givet modstanderne for lette mål. Det har resulteret i en tabt kamp og en uafgjort kamp. Så der er noget at forbedre i begge ende af banen. Jeg har ærgret mig over de pointtab Skjold har haft, men har fået besked på at Skjold er inde i en proces hvor tingene naturligvis tager tid. Og det har jeg naturligvis forståelse for. Så jeg er ikke i tvivl om at Skjold er på rette vej, og resultaterne vil komme.

Næste mulighed for at præstere er lørdag på Skjolds Park hvor vi møder Tårnby som ligger nr. 2 i KS. Det er synd for Tårnby at kampen afvikles på det de kalder: ”Københavns dårligste kunstgræsbane”. Det er måske derfor at de aldrig har vundet mod Skjold her. Tårnby har store ambitioner og tror på oprykning. Sådanne udtalelser må da være motivation nok til Skjolds spillere til at gå ind og vise at der godt kan spilles god fodbold på Skjolds Park, nemlig af Skjold. Så fortsæt processen med en sejr.

Her kan du se de 14 spillere som er udtaget til kampen mod Tårnby.

LIVETS LANDEVEJ

Fra vi bliver født til vi drager det sidste befriende suk er vi på vej.

Fra de første spæde skridt til de sidste haltende trin er vi på vej.

På vej ud af Livets Landevej. En vej som kan føre os alle steder hen. Derfor er det vigtigt at vi hele vejen træffer de rigtige beslutninger. Beslutninger som har betydning for resten af vores liv. Bare det mindste fejltrin kan bringe os på afveje, føre os ud på omveje og ud i grøften Steder hvor det ofte kan være svært at komme tilbage på sporet og tilbage til ”Middle of the road” på Livets Landevej.

LIVETS LANDEVEJ

Hvis vi følger dydens smalle vej og træffer de rigtige beslutninger vil vi altid være: ”On the sunny side of the street” Men det er vigtige beslutninger som vi skal tage undervejs, lad mig nævne de vigtigste:” Uddannelse, job, familie, børn, fritidsaktiviteter og livsstil”.

Hvis du her træffer de rigtige beslutninger vil du være godt på vej ud af Livets Landevej, og fremtiden vil se lys ud for dig.Så hold farten, men gør det med eftertænksomhed.

 

VED VEJS ENDE

Det er klart at jo ældre man bliver jo længere bliver Livets Landevej, men der kommer jo altid et tidspunkt hvor man er nået til vejs ende. Herfra kan det gå 2 veje – enten opad i Himmelen, eller direkte ned i Helvede. Og her kan du ikke selv træffe beslutningen om hvad vej du skal gå.Det bestemmer de højere magter.

REINKARNATION

Der er dog også en 3. mulighed for dem der tror på et liv efter døden – reinkarnation.

Men du skal vide at du kan ende som alt muligt og alle stede., Så måske ender du på Bornholm, og så kan man jo diskutere om det er bedre end Helvede? For mange er Bornholm et Helvede på jord. Tæt på Sverige og med Putins dårlige ånde i nakken.

HELVEDE PÅ JORD

GLÆDEN VED FODBOLD

Når man spiller fodbold på et relativt lavt niveau i det danske fodboldhieraki, træner 2-3 gange om ugen og bruger hver weekend på at spille kamp og derfor bruger megen tid på fodbold, skal visse grundbetingelser være opfyldt. Jeg nævner nogen af dem her:

Glæden ved fodbold

Glæden ved et godt kammeratskab

Glæden ved at præstere sammen

Glæden ved at vinde

Glæden ved at synge sejrsange med et vist brystparti involveret.

BLIV KLOGERE PÅ FODBOLDLOVEN - OFF-SIDE

Ingen regel i fodboldloven giver så mange grunde til diskussion og fortolkning som OFF-SIDE-reglen. Det er da heller ikke den nemmeste regel i fodboldloven, men her er lidt hjælp til dig til at forstå reglen

Der er 3 ting som er vigtige i denne regel: indvirke på spillet, genere en modspiller eller opnå en fordel af sin offside-position.

Men her kommer reglen som den er i fodboldloven:

Offside-position 

Det er ikke strafbart i sig selv at være i offside-position.

En spiller er i offside-position, hvis:

•han er nærmere modspillernes mållinje end både bolden og næstsidste modspiller.

En spiller er ikke i offside-position, hvis:

•han er på egen banehalvdel, eller

•han er på linje med næstsidste modspiller, eller

•han er på linje med de to sidste modspillere.

Strafbar offside

En spiller i offside-position skal kun straffes for offside, hvis han, i det øjeblik bolden røres af en medspiller, efter dommerens skøn deltager aktivt i spillet ved at:

•indvirke på spillet, eller

•genere en modspiller, eller

•opnå en fordel af sin offside-position.

Ikke-strafbar offside

Der foreligger ingen offside-forseelse, hvis spilleren modtager bolden direkte fra:

•målspark, eller

•indkast, eller

•hjørnespark.

Straf/igangsættelse

For enhver strafbar offside skal dommeren dømme indirekte frispark til modspillerne fra det sted, hvor forseelsen blev begået.

------------------------------------------------------------------------------------------------

Det var OFF SIDE-reglen. Til at hjælpe dig lidt med fortolkningen kommer her et indlæg fra Jan Carlsen. Han er fra Københavns Fodbolddommerklub, og har i mange år været lovfortolker på internationalt plan og i Danmark. Og han har evnen til at formidle lovstof på en læsevenlig og forståelig måde. Hans indlæg følger her:

Vi tager en hurtig tur gennem reglen. Man skelner mellem offside-position og offside-strafbarhed. Det vil sige, at man i princippet kan stå i offside-position gennem 2 x 45 minutter – men man skal begå en eller anden yderligere forseelse, mens man er i positionen, for at skulle straffes. Positionen først. Den er man i, når man i det øjeblik, hvor bolden spilles af en medspiller, er nærmere modspillernes mållinje end både bolden og næstsidste modspiller. Eller i hurtigudgaven: foran både bolden og næstsidste modspiller. ‘Nærmere’ betyder med en del af hoved, krop eller fødder – arme tæller ikke med. Det kan være svært nok at vurdere, som vi alle kan se – men dog objektivt målbart.

Så er der tre måder at gøre sig fortjent til at blive straffet på. At indvirke på spillet, genere en modspiller eller opnå en fordel af sin offside-position.

 Tre fagudtryk, som ikke bare skal fortolkes efter almindelig dansk sprogbrug, men har en knivskarp definition, som fagudtryk i alle brancher nu engang har det.

Både ‘indvirke’ og ‘opnå en fordel’ implicerer, at spilleren rører bolden. Enten direkte fra en medspiller (indvirke) eller fra målstang, overligger eller modspiller (opnå en fordel). At genere en modspiller vil sige at forhindre en modspiller i at spille eller kunne spille bolden, f.eks. ved klart at spærre for en modspillers udsyn eller bevægelser eller angribe ham for at erobre bolden. Det nye er, at man længere ikke anses for at genere, hvis man distraherer en modspiller ved at gestikulere eller bevæge sig (det, som nogle har kaldt ‘den psykiske gene’). Det er netop denne variant, som har givet flest problemer i det virkelige liv, hvor forsvarsspillere har følt sig generet af en angribers tilstedeværelse (eller har spillet på det), hvilket har gjort det ekstremt svært for dommerne at skønne, så på ensartethedens alter er det rigtig rart at være sluppet af med den. At genere kræver med andre ord en fysisk indsats rettet mod forsvareren.

Sådan er det!