Lørdag den 12. NOVEMBER SKJOLD - VARDE 0-1 (0-1)

I disse mørke tider, både vejrmæssigt, og for Skjold, vil jeg vende tilbage til lysere tider. Nemlig helt bestemt til lørdag den 27. august.
Den dag vandt vi over Skovbakken med 5-1, og man måtte gnide sig lidt i sine Skjoldøjne for at tro at det var rigtigt.

Ikke alene vandt vi, men efter 4 kampe havde vi spillet 2 kampe uafgjort, og vundet 2 kampe. Vi havde scoret i alt 14 mål, og lå på 4. pladsen i 2. Division Vest med 8 point! 

Endelig syntes der at være et håb om at vi i hvert fald kunne placere os midt i rækken, og slippe for hele tiden at tænke på den kedelige "Streg".

Men her efter 15 kampe ser det helt anderledes ud. Af de resterende 11 kampe har vi vundet 1, og spillet 2 uafgjort.
Vi har således nu 13 point, og har i alt score 23 mål. Og det lykkedes i sidste spillerunde her i efteråret at komme under nedrykningsstregen.

Vi har tabt nogle dumme kampe. Eller rettere sagt, vi har tabt nogle kampe på en dum måde. Særligt smerteligt er det at tænke tilbage på hjemmekampene mod Lindholm, Brabrand og Marienlyst. Og såmænd også kampen mod Varde.

Selvtillid og tro er langsomt i takt med de manglende resultater, sivet ud af spillerne. Det hold som i starten af turneringen spillede sprudlende og var i stand til at score mål, er nu forandret til et hold som er svært at genkende.

Opspillet er såmænd meget godt, men når vi kommer 1/3 ind på modstandernes bane stopper de kreative ideer, og angreb på angreb løber ud i sandet, uden at vi kommer frem til ordentlige chancer.

Vi har være ramt af flere skader, og det har vist at bredden i truppen ikke er god nok. Så 3-4 forstærkninger er nødvendige hvis vi skal overleve endnu et år i 2. Division.

Mens Skjold i 1. halvleg dog havde 2 forsøg, ved henholdsvis Delphin Tshiembe (langskud), og Mikkel Steinlein (i kamp med målmanden), var der ingen chancer til Skjold i 2. halvleg.

Varde havde fået hvad de var kommet efter - nemlig 1 mål. Og Skjolds i forvejen svagt spillende hold, var ikke i stand til at gennembryde denne vestjyske mur en eneste  gang.

Lidt dramatik opstod til sidst, da Varde troet at de havde scoret til 2-0. Men målet blev annulleret for off side. Men det meste af Vardes hold fejrede "scoringern" uden for banen. Og lidt mere snarrådighed, med at få taget frisparket, kunne nemt have bragt Skjold i en fordelagtig scoringsposition.

Men ingen mål i 2. halvleg.

For at hjælpe Skjold sendte Jørn Birch Ipsen i 2. halvleg sin kamphund på banen for at hjælpe Skjold. Det synes dommeren ikke om, og Jørn måtte sende sin søn ind for at hente hunden. Her ses den på vej ud.

Her er betjeningen

Jeg tror at det er godt at der er vinterpause nu. Spillerne trænger til ny energi, og til at få opbygget selvtilliden igen inden forårets afgørende kampe. Der småtrænes lidt hen til midt i december. Træningen genoptages den 10. januar, og så følger der en lang række træningskampe, som afsluttes med en træningslejr på Bornholm.

Skjoldfan vil som altid følge optakten til den kommende sæson, og selv om sæsonen som sådan er slut ,vil det nok være en god ide at kigge ind her på hjemmesiden i de kommende måneder. For hvis jeg kender mig selv ret, skal der nok komme et par småpip fra mig indimellem.

Situationen er svær. Vi skal for jeg ved ikke hvilken gang klare os fri af nedrykning. Men missionen er absolut ikke umulig. Så det er bare at klø på, og yde en indsats. Så skal vi nok klare den - endnu engang.

Jeg startede med" Der var engang". Og alle eventyr der starter således ender altid godt. Så lad det bare fortsætte med det.

Og til sidst dagens gode juleråd. Køb ingen gaver i år. Støt Skjold. Så slipper i også for alt det bytteri.

Snart engle daler ned i Skjul - Så God jul.

Vi ses

Frank Olsen 

PS. Jeg skal beklage den sene udgivelse af dette referat, men nogle ting skal lige sætte sig en ekstra gang, og filosofiske tanker tager tid.